Havneprojekt - besøg af arkitekt

17. august 2017 19:11 , af Pia Jørgensen

Projektarbejdet omkring et nyt hus til Kajak- og Roklub er nået i en ny fase. På et tidspunkt skal vi jo flytte ud på den nye havneø, forudsat at planerne holder.

Den 4. september drager repræsentanter fra projektgruppen (2 fra Roklubben og 2 fra Kajakklubben) til København - for sammen med Havneudviklingschef Jesper Gemmer og arkitekt Dan Hasløv - at besøge en række klubber, som huser flere aktiviteter under samme tag.  Dette for at få inspiration til, hvordan "vores" hus kan komme til at fungere.

Forud for denne inspirationsdag får vi besøg af Dan Hasløv og en person mere fra tegnestuen. De kommer tirsdag den 22. august kl. 17.00.

Formålet med besøget er at få et ’billede’ af vores aktiviteter inde og ude. De vil se, iagttage, notere mv., hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne skrue et byggeri sammen, der dækker vores behov. 

De vil være der hele aftenen - fordelt mellem Kajak- og Roklub, så tag godt imod dem og svar beredvilligt på det, I måtte blive spurgt om. Det vil ikke gøre spor, at der er meget liv i klubben og på vandet, så de virkelig kan danne sig et indtryk af, hvordan vi bruger faciliteterne både inde og ude.

Spændende bliver det!

Se her hvad Hasløv & Kjærsgard i øvrigt have løst af projekter - herunder havneprojekter.

 

Mange ro-hilsener
Pia Jørgensen