HKK Nyhedsbrev - oktober 2017

1. oktober 2017 17:49 , af Pia Jørgensen

Kære HKK'ere

Nyhedsbrev for oktober er udsendt pr. mail.  I får det også her på hjemmesiden. Såfremt nogle ikke har modtaget det pr. mail, så giv lyd, så vi kan få tilrettet mailadressen.

Siden sidst


September har stået i TDG løbets tegn. Der er blevet trænet flittigt op til løbet, hvor ikke færre end 24 HKK’ere deltog og alle gennemførte i fin stil. Klubben opnåede sågar 2 medaljer – guld til ungdomsmedlemmet Thorbjørn Laursen og bronze til Claus Enrico Nielsen og Pia Jørgensen i K2.

Men der er sket andet i september. Louise og Palle afviklede Sjov & Spas Dag med diverse udfordringer og efterfølgende grill-arrangement.

Træningsudvalget har gennemført Sikkerhedsdag – nærmest sommervejr og der har været en 3. Tur på Gudenåen, hvor et par stykker fra årets begynderhold prøvede kræfter med en rigtig lang tur.

Kenneth og Pia har været på en spændende studietur til København med havneudviklingschef Jesper Gemmer og arkitekt Dan Hasløv.

Lidt vemodigt at standeren nu er strøget – og vi er gået ind i vintersæsonen. Standerstrygningsdagen blev rigtig efterårsagtig med blæst og regn, men vi hyggede indendørs med varm kakao og boller og samtidig blev der overrakt kilometerpokaler.

  

Kommende arrangementer

  • 7. oktober – Lyserød Lørdag i Randers (8 eller 6 km rute på åen) – du skal selv tilmelde dig via DKF
  • 22. oktober – Tur til Vejle Fjord, arrangeret af Signe og Nikole
  • 24. oktober – Generalforsamling
  • 28.oktober – Gule ærter (Claus Bille arrangement)
  • 5. november – Havneræs på Bygholm Sø
  • 7. november - SuperTirsdag (er der nogen, der vil stå for maden?)

 

Klubaften er som altid om tirsdagen.  Det er ved at være tid til indendørs træning på ergometer, løbetur, svømning og herefter er der kaffe og kage – ca. kl. 20.00

Søndagsroning – med afgang kl. 09.00.

OK Benzin: Hvis du vil være med til at støtte klubben via dit benzinkøb, så tag en folder i klubben og læs mere. Hvis du allerede er OK kunde, kræver det kun en opringning til OK med ønske om, at du ønsker at støtte Horsens Kajakklub. Tak for din støtte.

Bestyrelsen erindrer om, at det nu er vinterreglementet, der gælder. Dvs. at man max. må ro 100 m fra kysten. Medlemmer, som ikke er fuldt frigivet, må ikke ro alene. Pas på dig selv – kend dine egne evner og begrænsninger.

 

 

Mange ro-hilsener
Pia Jørgensen