Medlemsmøde - husk tilmelding

19. februar 2017 16:07 , af Pia Jørgensen

Hvert andet år afholder Horsens Kajakklub et medlemsmøde, hvor alle har mulighed for at møde op og give deres besyv med omkring klubbens udvikling.

I år vil der være fokus på klubbens fremtid på den kommende søsportsø. Da vi i høj grad bliver medbestemmende omkring, hvordan hus og omgivelser på øen skal være, er det vigtigt, at bestyrelsen får alle input fra medlemmerne. Men vi skal naturligvis også tale om klubben her og nu - og vores aktivitetsniveau.

Hermed følger invitationen - og husk tilmelding senest den 23. februar.

Vi glæder os til at se rigtig mange deltagere til medlemsmødet.

 

På bestyrelsens vegne

Pia Jørgensen