Sammen er vi stærke.. - nyt fra Husudvalget

1. december 2016 17:00 , af Pia Jørgensen

Hej kajakfolk

Vi arbejder i husudvalget videre med Plan B, som gerne skal munde ud i bedre rammer for klubliv og træning i vores klubhus.

 3 containere er opsat, og de 2 er pt indrettet til kajakopbevaring. Alle privatkajakker er flyttet til containerne, som vi lige skal vænne os til. Alt tyder dog på, at det kommer til at forløbe smertefrit. Den 3. container bruges i forbindelse med ombygningen af klubhuset som værksted og materialelager. Den vil senere blive indrettet til både kajakopbevaring og lagerformål.

 

Et engageret sjak af ungdomsroere har opsat akustikplader i klublokalet. Kom til klubaften en tirsdag og oplev at lyden er blevet meget bedre. En stor tak til ungdomssjakket. Ingen nævnt, ingen glemt.

Alle klubkajakker er nu samlet bag klubhuset. Kajakkerne i serie 100 og 200 er flyttet til bådhuset, hvor de fremover skal ligge. Bådrummet i klubhuset er nu tomt og skal inddrages i træningsrummet. En væg skal fjernes, porte erstattes af glasfacade og gulv skal etableres. Her skal vores ergometre stå, når rummet er færdigt. Dette store arbejde startes i skrivende stund.

Grusvejen fra parkeringspladsen og forbi containerne skal hæves. Der kommer snart et læs grus, så vi kan gå tørskoet frem til klubhuset. Vi får brug for hjælpere med skovle. Det er fin træning.

Tørrerummet, hvor vi har pagajer og svømmeveste, skal også renoveres. Portene erstattes af en ny dør og facadebeklædning. Der skal også laves bedre ventilation, så vestene kan tørre.

 i forsøger at undgå gener for klubbens medlemmer og andre på havnen i byggefasen. Skulle det mod forventning ske, håber vi på forståelse, og at I vil se fremad og tage det med et smil. 

Husudvalget er meget glade for jeres hjælp og jeres tilsagn om at give en hånd med ved de mange opgaver. Husk at komme i klubben og se, hvad der sker.

 

Sammen er vi stærke.

 

Mange jule-hygge-bygge hilsner

Erik P, Viggo, Leif og Claus S