Vendelboløbet er godt gennemført - af næsten alle HKK tilmeldte. To x Louise nåede dog aldrig frem på grund af problemer med bilen. I stedet kom kom de på café i Aalborg.
Dette løb kræver altid en del logistik - og det hele lykkedes - bortset fra en drikkeanordning og et par sko på det forkerte sted. Afgang fra klubben kl. 8.30 - via Aalborg - til Aabybro, hvorfra første start gik kl. 12.00. Parkering og isætning er nu flyttet til Ismejeriets grund.
Vejret var meget skiftende - der kom nogle kraftige byger undervejs - nogle oplevede sågar hagl. Lyn og torden huserede også omkring Limfjorden.Der var meget vand men også meget grøde i åen - til stor gene for nogle.
Dejlige sandwich, kage og frugt ventede i mål.
Vi nåede at hente biler i Aabybro, inden der var præmieoverrækkelse. God medaljehøst til HKK: Signe og Nikole fik guld, Oluf sølv - og også sølv til Kenneth. Derudover en lodtrækningspræmie til Viggo.
Retur i Horsens kl. 18.30 - tak for en god tur.
Resultatliste kan ses her: http://www.aalborgkajakklub.dk/vendelboloeb/resultatliste_vendelboloebet2017.pdf
Kim - 4 sekunder fra 3. pladsen!
Mange ro-hilsener
Pia Jørgensen