Ungdomsafdelingen i Horsens Kajakklub er for dig i alderen 10-18 år, som vil dyrke en aktiv sport på vandet.
Vi har stort fokus på følgende områder – Sikkerhed, Sjov og Leg, Konkurrence.
Der afholdes jævnligt stævner, som er tilpasset til unge. For eksempel kan nævnes Paddle Battle Cup for de 10-16 årige, hvor alle kan deltage uanset niveau. Derudover deltager de dygtigste roere i Jyske Mesterskaber, Danske Mesterskaber samt de større regattaer og marathonløb.
Træningen i ungdomsafdelingen varetages af erfarne roere, som løbende supplerer med relevant uddannelse. Se trænerstab
Der trænes året rundt. I sommerhalvåret er vi næsten altid på vandet, med mindre vejret er meget dårligt. Om vinteren træner vi primært på land. Vi træner i Horsens Kajakklub hver mandag fra kl. 17 – 18.30. For øvede roere er der træning på Bygholm Sø i vinterhalvåret. Der samarbejdes også med Kraftcentret i Vejle Kajakklub om træning for de øvede roere, her er der unge fra Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle og Horsens.
Udover normal træning er der mulighed for at deltage i Handicaproning. Kort fortalt er det en konkurrence i klubben, hvor alle medlemmer kan konkurrere på lige fod med hinanden, selvom de ikke ror lige hurtigt.
For mere information om klubben, læs under Ungdomsbegynder, tal med vores trænere i klubben hver mandag, når vi har træning eller du kan kontakte klubben på e-mail: mail@horsens-kajakklub.dk
På de efterfølgende undersider er der mulighed for at læse mere om ungdomsafdelingen, og tilmelde sig til holdet.
|