til forsiden   |   send en mail   |   print siden   |   føj til foretrukne   
KLUBINFORMATION
MEDLEMSINFO
RONING i HKK
UNGDOM
NYHEDER
NYHEDSBREV
GALLERI
LINKS

01.03.2009

Havneræs er i hus...
  

Alt var klappet og klart til klubbens 1. Havneræs søndag den 1. marts.  DMI havde lovet 4 sekundmeter vind, men vindretningen drillede lidt - og vindstyrken blev vist også lidt kraftigere end forventet.

Ca. 65 personer var tilmeldt, men som det ses af resultatlisten, var det kun ½-delen, som gennemførte. Nogle dukkede ikke op, andre opgav at tage på vandet og nogle udgik undervejs. Én deltager måtte hjælpes i land af en følgebåd og nogle fik en del vand indenbords. Men ellers forløb havneræset rigtig godt.

Endnu engang må klubben konstatere, at medlemmerne yder en helt unik opbakning til arrangementerne. Alle var på plads fra tidlig morgen, og alle gik i gang med de udstukne opgaver. Og efter løbet blev oprydning og rengøring gennemført på rekordtid. Vores egen kok havde tilberedt den dejligste Chili Con Carne og dertil flutes, som var sponseret af Hatting Bageri. Flere medlemmer havde bagt skønne kager.

Sydbank leverede kildevand til de tørstige kajakroere.

KajakCentrum var på pletten med en salgsbod og kunne præsentere et par nye kajakker. Udover KajakCentrum havde Max Kayak og Baze sponseret gaver, som blev udloddet på løbsnumrene.

Horsens Folkeblad var mødt op - både med journalist og fotograf, så hold øje med Folkebladet mandag den 2. marts.

TV-Syd ville også gerne være kommet, men de blev desværre optaget af noget andet, så det må vi have til gode til en anden gang.

Resultatliste og fotos fra dagen kan ses her. (Fotos dog først lidt senere på dagen).

Tak til alle i HKK, som har ydet en indsats - uden jer var det ikke muligt!


HORSENS KAJAKKLUB   |   Langelinie 18   |   8700 Horsens   |   Telefon: 75 61 22 55   |   E-mail: mail@horsens-kajakklub.dk