til forsiden   |   send en mail   |   print siden   |   føj til foretrukne   
KLUBINFORMATION
MEDLEMSINFO
RONING i HKK
UNGDOM
NYHEDER
NYHEDSBREV
GALLERI
LINKS

19.06.2010

Nyhedsbrev
  

Sommer 2010

Kære medlemmer i Horsens Kajakklub

Nu er det snart sommerferietid og jeg skal da lige love for , at der er blevet taget revanche de sidste måneder , efter vores ” uvenlige” vinter, hvor kajakkerne lå fastfrosset i klubben.

Så hermed lige en lille status på klubbens liv og om hvad der sker på ”baglinien” og det er ikke småting, i perioder tæt på et fuldtidsjob at være i bestyrelsen.

Årets begynderhold

Vores begynder M1 + M2 tager hul på den sidste uge i kursusforløbet og næsten alle er klar til at få udleveret diplomet i næste uge. De sidste, der mangler bjergningsprøven, skal gerne i gennem på mandag.

Årets hold, som er et meget blandet hold aldersmæssigt , startede med næsten vindstille de første mange gange, så på det punkt en god start. De har dog måtte ”kæmpe ” med det kolde vand, som på et tidspunkt ikke rigtig kunne forstå , at foråret altså var i gang .. Siden hen er der også kommet gang i bølgetræningen, og der har været usædvanlig mange ture til Brakøre, tak Viggo!

Vi ser frem til dimensionsfesten/sommerfesten næste lørdag, hvor der vanen tro vil være lidt ”fis og ballade” og husk kære begyndere; det forventes at I kommer med et indlæg til sommerfesten, sang ,skuespil, xxxx? Vi glæder os ….

Ungdom

På ungdomssiden er der også startet et nyt ”kuld ”. Og der bliver givet gas hver mandag mellem kl. 17:00 og 19:00 og allerede nu er flere af dem med i handikapløbet. Nogle af ungdommerne er begyndt at stille tekniske spørgsmål, ”Er det ikke bedre med et større blad på pagajen, så kan man jo flytte mere vand og ro hurtigere” !!! Et fuldstændigt vanvittigt spørgsmål fra en knægt efter få uger på vandet … Jeg ser en lys fremtid med den interesse.

Hvis I har fulgt lidt med i dagspressen og på hjemmesiden har vi i HKK opnået fantastiske resultater i de sidste par løb. Vores intense arbejde leveret af ungdomstrænere, samt nogle super motiverede dygtige ”ungdommer” leverer nu resultaterne , som vi har savnet de sidste mange år. Jeg havde en snak med ungdomslandstræneren Michael omkring nytår og der ”lovede ” jeg ham, at vi i HKK ville vinde medaljer ved de ” store” løb i 2010. En frisk udmelding fik jeg at vide, men jeg troede på det og målsætningen er allerede opfyldt , tillykke til Christina Winther der fik 3 medaljer med hjem fra Bagsværd i sidste weekend. Så nu har de unge rigtig fået ”blod på tanden” og jeg tror ikke det stopper her… bare vent og se…. Jeg er stolt af vores ungdomsafdeling, det er sjovere at stå på ”skamlen” end ved siden af.

Sommerfest

Jep den er lige om hjørnet og med god hjælp fra alle sider (tak Høst), ser det ud til at blive en rigtig ”grissefest” igen i år.

Pga. vinteren kan vi nok ikke slå nogle km rekorder i år , men vi kan slå rekorden i antal deltagere til sommerfesten , som for længst har rundet 40 personer, uhhh det bliver godt..

Se program i klubben/hjemmesiden.

Ændringer i Bestyrelsen

Aktivitetsudvalgets “skøre ” formand Mette trækker sig fra sin post (tænk på Mettes opvarmningssang). Årsag vist noget med en rigtig sød fyr i Ålborg samt nyt arbejde deroppe et sted, bedre årsag findes vist ikke… Mette har i den grad været med til at reformere aktiviteterne og udvide udbuddet til en kalender, der simpelthen ikke har weekender nok. En kæmpe tak til Mette og godt ” swing” i pagajen i Ålborg. Mette har lovet at kigge forbi , når hun kommer forbi Horsens ind i mellem, det ser vi frem til.

Til at overtage førertrøjen i Aktivitetsudvalget har Lars Stræde sagt ja til udfordringen, så velkommen i bestyrelsen Lars, vi ser frem til samarbejdet.

Reparation af kajakker

Nu vi har gang i udskiftningsbænken, så flytter Kim vores kajakreparatør til Ebeltoft , hvor han har fået arbejde ved Fregatten Jylland. Kim kan derfor ikke stå til rådighed for klubben mere og der kigges allerede nu på en ny løsningsmodel for kajakreparation. Der skal også lyde en stor tak til Kim , for hans indsats på at holde kajakkerne ”flydende ”.

Søsportscenter

Hvad sker der nu med det? Jo der er afholdt mange strategiske møder mellem Sejl-, Ro- og Kajakklubb en, hvor vi har arbejdet på udformning, beskrivelser, planlægning mv. og senest har vi været til møde med kommunen. Ikke overraskende har kommunen ikke en stor pose penge, de deler ud af. Så vejen frem er at involvere fonde og pengestærke projektudviklere mv. Så desværre kan jeg ikke meddele, at Søsportscentret stå færdigt til nytår…  Det er en laaang proces, men vi er startet, vi er på vej og vi tror på det, men vi taler stadig om år, før det kan bliver realiseret. Havneplanen er jo også en 40 års plan… men mit gæt er nærmere inden for 5 år med de sidste oplysninger.

75 års jubilæum

Det er allerede til næste år og datoen er lørdag d. 25. juni 2011, samtidig med sommerfesten og til info, så er vi allerede i gang med den overordnede planlægning. Der skal nedsættes en række arbejdsgrupper, så der kommer hen over efteråret ” prikkerunder” for at involvere så mange som muligt. Det bliver en fantastisk dag, kan jeg love.

Tak for et godt forår til:

Alle medlemmerne, trænere, hjælpetrænere, ungdomstrænere, forældre, udvalg, bestyrelsen, kageleverandør, øl- vand indkøb og så videre.

Vi ses til sommerfesten og til dem der ikke kunne komme, god sommerferie, pas på jeg selv specielt ude på vandet..


Med sommerhilsen

Per Heineth
Formand HKK



HORSENS KAJAKKLUB   |   Langelinie 18   |   8700 Horsens   |   Telefon: 75 61 22 55   |   E-mail: mail@horsens-kajakklub.dk