til forsiden   |   send en mail   |   print siden   |   føj til foretrukne   
KLUBINFORMATION
MEDLEMSINFO
RONING i HKK
UNGDOM
NYHEDER
NYHEDSBREV
GALLERI
LINKS

13.06.2006

Betragtninger fra en total nybegynder
  

Lidt betragtninger fra en total nybegynder, der kun har været på vandet med storebæltsfærgen.

 Vi skulle endelig til info møde i kajakklubben, der var godt nok mange der var mødt op. Gud ved om jeg kommer med i år – jeg kom jo ikke med sidste år!! 

Formanden og nogle ”andre” erfarne er mødt op. Vi får lidt briefing derefter skal vi hver især fortælle hvem vi er. Jeg kan hurtigt fornemme at de fleste enten næsten er elitesportsfolk J eller  har børn der er kanon kajakroer. Heldigvis er jeg ikke den første der skal fortælle hvem jeg er, så bruger meget tid på at tænke over hvad jeg nu skal fortælle. Jeg har trods alt en fortid som løber med både ½ maraton og en enkelt hel maraton. Tiden jeg løb på og at der er 13 år siden er der jo ingen der behøver at få at vide. HELDIGVIS. 

Nogle vælger at de gerne vil ud på vandet samme dag, jeg foretrækker dog selv at vente til evt frostgrader er væk. 

Dagen oprinder jeg får melding op at jeg er optaget fra Kenneth …YES. Vi skal til svømmetest i Forum Horsens. Skal svømme 600 meter… 14 dage før starter min træning, da det er 1 år, siden jeg sidst var i svømmehal. Min nevøs kæreste er livredder, så hun beroliger mig. DET er ikke noget problem. Første gang jeg er i svømmehallen går det fint med de 600 meter, så jeg er sikker på at jeg er den fødte vandmand (kajakroer). 

SÅ skal vi til svømmeprøve – det går fint uden problemer, men Michael vil ha’, at vi derefter skal bruge armkræfterne på at komme op på kanten at bassinet. SUK . Det gik vist????? 

Så kom den længe ventede kajakprøve. Jeg fandt en kajak, og fik den meget nemt i vandet. SÅDAN.

Med formandens hjælp – kom jeg i gang med roningen. Dog nåede jeg kun ca. 1 meter og 30 cm inden den kastede mig af. NÅ, man er vel sportsmand – så kom op igen og med hjælp fra instruktørerne kom jeg op i kajakken igen. Formanden sagde, at han ville give mig et skub – derefter skulle jeg bare ro for fuld damp….. Skubbet var kanon – jeg kom 5 meter ud – men armene ville ikke lystre så…….. der var dømt vandgang IGEN. 

Da jeg endelig kom op igen, havde formanden fremtryllet en anden kajak, både til mig og ham selv.

Jeg blev beordret til at slappe af, og med hans mandsopdækning gik det fint – JEG kunne endda selv lave en vending. Jeg tror, vi roede næsten 50 meter !!!! Glæden var stor, da jeg måtte skrive en hel km på listenJ.

Det sure var, at jeg var den eneste der var faldet i, men så let skal man ikke gi’ op!!!!! 

Vi fik skyllet kajakkerne – og sat dem på plads. Claus (instruktør) anbefalede mig at tage en Malik næste gang. CLAUS TAK FOR DET! 

Vi skulle i gang igen – Jeg fandt en MALIK. Jeg havde en fortrolig samtale med den!!! Hvis den ikke kastede mig af – skulle jeg nok gøre den fint ren efter turen. Jeg kom fint i gang, med lidt rystende ben Det gik fint – vi havde nu næsten roet 500 meter uden problemer – jeg tror nok, jeg var sidste mand – turde ikke vende mig om – men Kenneth var ved siden af – og roste mig for fin roning. Det var dejligt at få lidt ros – at de andre så var langt ude i horisonten var jo ikke noget, jeg kunne tage mig af..  

Da vi havde evaluering efter turen – var der mange, der var røget i vandet, DET VAR SKØNT, JEG røg ikke i!!!!!!

Claus (skolelærer) sagde bl.a. til evalueringen, at hans største frygt var at ryge i. KANON at høre! 

Malikken er nu min næstbedste ven – vi skal i gang med endnu en kajakdag. Dog må jeg konstatere, at der kun er én erfaren instruktør – resten er nogle med kun 1 eller få års erfaring. Det forstår jeg ikke man kan forsvare – der er altså bølger!!! Min forståelse skulle senere komme til SKAMME. 

Jeg ligger som sædvanlig i den bageste ende sammen med Dorthe (begynder-instruktør) som er dømt til at ligge bagest. Vi kommer i uroligt farvand lige før Husodde . SHIT det kræver koncentration. Dorte har åbenbart fattet, at jeg er lidt urolig – så hun kommer med beroligende ord – og fortæller at her kastede kajakken også hende af – da hun var nybegynder. Det gav blod på tanden, JEG var jo ikke kastet af endnu !!!!! Turen gik fint – mange røg i bølgen – MEN IKKE JEG.  

Jeg har nu fået lidt erfaring med Malikken – Vi skal ud igen – der er roligt vejr, men kun én instruktør – tror nok han hedder Jørgen (bager) . Beklager men kan ikke navnene på dette tidspunkt. Jeg skal på anbefaling af min instruktør (Dorte) prøve en ny kajaktype – Fenjaen!!!!  

Det går ”fint” Forstår nu at min kajakven Klaus Hahn er meget koncentreret og ikke tør kigge sig til siden. Den er godt nok lidt TUF den der Fenja, men det går fint. Bare kigge fremefter og ikke til siden!!!!! Vi skal ud i sundet med 1 instruktør!!!!! Da vi nærmer os Sundet, kommer Jørgen os i møde og oplyser, at vi skal passe på fiskerne på broen. 

Jørgen (instruktør) er 2 sek. efter atter 500 meter væk – helt oppe ved fronten. Claus kommer fint igennem fiskesnørerne, men jeg var nok lidt for koncentreret om fiskerne – så Fenjaen vælger at tippe mig i vandet!!!!. Da jeg kommer op til overfladen – er Jørgen (instruktør) lige ved siden af ----- hvor kom han fra. Han siger, at jeg skal forsøge at få mig og kajakken ind på  lidt lavere vand.

Jeg skulle åbenbart checkes, om jeg nu også kunne få mig selv og kajakken ind .Selvfølgelig kunne jeg det!!!! I øvrigt stor tak til klubbens valg af svømmeveste – de holder fint ens hoved over vandet!! 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kunne svigte min ven Malikken – men den er nu trods det, at den vejer noget mere end de andre kajakker, min foretrukne model. 

Mange gange er nu gået – jeg har roet mange km i Malikken uden at ryge i vandet!! Yes… 

Vi har også øvet makkerhjælp – det er gået fint for alle . Det kan alle bare!!!!! 

Vi skal nu igen i svømmehal og øve entringsøvelser uden hjælp fra andre!!!!! 

Jeg kommer på hold 5 og det er bare at gå i gang. Michael viser, hvordan man gør. Jeg kan allerede her se, at jeg er født med for korte arme, Jeg kan altså ikke nå helt over på bagsiden af kajakken. Men vi får lidt yderligere instruktion af Dorte. Jeg kan se, at stort set alle kommer fint op i kajakken, og med umenneskelige kræfter og godt med benspjæt lykkedes det også for mig, problemet er dog, at man altså ikke skal hænge over kajakken men også op at sidde i den. DET er jeg ikke særlig heldig med.

Jeg er på hold med Kasper. Han må være opvokset i cirkus, for han er et helt utrolig naturtalent. 

Jeg er nu gul og blåviolet over det hele, men Susanne W. vil gerne have, at jeg prøver et par gange mere. Det går fint med at komme overskrævs på kajakken, men det sidste - Uha-Uha. Susanne flytter min hånd lidt længere ned på siden af kajakken, og DET hjælper bare. Jeg prøver yderligere 3 entringsøvelser, og de går bare godt hver gang. Jeg kan se at ALLE bare kan denne øvelse. GODT GÅET.  

Vi er nu blevet frigivet fra M1 og skal videre på M2. Altså vi må ro 2 og 2 – helt ud til Husodde. 

Jeg har lavet en aftale med Peter Skytte – vi skal ud i Sundet og derefter til Husodde.

Det er helt mærkeligt at være uden instruktør – Næsten ligesom da man første gang selv skulle køre bil uden kørelærer. Jeg får dog overtalt Peter til at hvis vi skal ro sammen, bliver det altså i mit langsomme tempo !!! Det går fint – trods bølger ved Husodde kommer vi helskindet igennem og retur igen. 

Det var en utrolig god tur, og den gentager sig ugen efter med Klaus. Vandtemperaturen er steget nogle grader, så Klaus vil lige afslutte med et par entringsøvelser. Det er dog ekstrem lavvandet i dag, så der hvor Klaus vil øve går vandet ham knap til knæene. Det lykkedes dog alligevel og Klaus kommer op i kajakken begge gange. FLOT. 

Jeg vil slutte af med nogle af de bemærkninger der er faldet på vores ture ud i det blå. 

 -Vi er i gode hænder – der skal 4 voksne (instruktører) med i dag   

 -Jeg tør ikke kigge til siden, er DU der??? 

 -DU bliver altså i nærheden af mig – skal prøve ny kajak 

 - I dag har vi vist fortjent en øl 

 - Jeg glæder mig til jeg må ro alene – så kan jeg slå turboen fra og nyde det. 

 - Man kan sku da ikke kæntre i en Malik   GGGGGGGGGGGG. 

 - Du gør det godt – let og elegant. 

 - UPS nu smed den mig af igen 

 - Jeg er født med korte arme – beklager 

 - Formanden – Jeg hører det går fint med jer alle 

 - Prøv at se speedbåden derude – om få min. kan I mærke bølgen  (stort grin) 

 - Se Maja – Hun ligner 1 million med de solbriller 

Vi har også fået skæld ud – nogle var vist næsten helt ude i sejlrenden.  Skæld uden var ok., Det lærte vi lidt af!! 

Det var den lidt humoristiske del. 

 Jeg synes, vi er et super hold – der er godt humør – alle hjælper alle, instruktørerne er der bare når der er brug for det. Det er evalueringer efter hver træningstur og sammenspillet med erfarne og begynderinstruktører er genialt.

Der er plads til alle – både dem der vil ro hurtigt og andre som vil nyde naturen og stilheden på vandet.  

Jeg ser frem til mange hyggelige ture på fjorden og hyggeligt samvær med klubbens medlemmer. 

Venlig hilsen

 Torben


HORSENS KAJAKKLUB   |   Langelinie 18   |   8700 Horsens   |   Telefon: 75 61 22 55   |   E-mail: mail@horsens-kajakklub.dk