til forsiden   |   send en mail   |   print siden   |   føj til foretrukne   
KLUBINFORMATION
Om klubben
Sådan bliver du medlem
Dagskursus
Vedtægter og regler
Brug af kajaktrailere
Forsikringer
Kontingentsatser
Kørselsgodtgørelse
Opbevaring af kajakker
Ordensreglement
Sikkerhedsbestemmelser
Vedtægter for HKK
Kontakt
Polterabend
MEDLEMSINFO
RONING i HKK
UNGDOM
NYHEDER
NYHEDSBREV
GALLERI
LINKS

Sikkerhedsbestemmelser for Horsens Kajakklub

April 2011 Hent som pdf

Formål
Sikkerhedsbestemmelserne beskriver de sikkerhedsregler, der gælder for klubbens medlemmer samt roere, der bruger klubbens faciliteter. Ud over de for kajaksporten generelle krav, som er defineret af Dansk Kano og Kajak Forbund, er HKK´s sikkerhed krav er tilpasset den enkelte roers niveau. Dette sker under hensyntagen til niveauinddeling i Euro Paddle Pass (EPP).

Generel information

  • Nye medlemmer, der ikke tidligere har roet, skal indenfor de første 30 kilometers roning aflægge svømmeprøve.
  • Alle skal inden afgang føre rokort.
  • Horsens Fjord må kun krydses 2 steder. Havneindsejlingen umiddelbart uden for lystbådehavnen samt mellem Borre Knob og Alrø.
  • Det er forbudt at ro igennem slusen i Sundet. Kajakker skal bæres over vejen ved roning i Nørrestrand.
  • Nydelse af alkohol i forbindelse med roning i henhold til Søsportens Sikkerhedsråd.
  • Bestyrelsen kan til enhver tid ophæve opnåede niveautilladelser, hvis det af sikkerhedsmæssige grunde skønnes nødvendigt.

Alder og helbredskrav

  • HKK optager medlemmer fra de er fyldt 12 år, undtagelsesvis yngre. Medlemmer under 14 år skal altid være ifølge med en frigivet roer (min. EPP2 niveau).
  • For at blive medlem skal man skrive under på, at man ikke lider af en sygdom, hvorved man kan miste bevidstheden.

Sæson og udstyr

Sæson:

  • Ved rosæson forstås perioden fra 1. maj til 30. september.
  • Perioden 1. oktober til 30. april kaldes vinterroning.

Vinterroning:

  • I tiden fra 1. oktober til 30. april skal alle under roning være iført svømmevest.
  • Der skal altid være minimum 2 roere, heraf 1 der er fyldt 16 år. Erfarne roere på EPP3 niveau og derover må dog ro alene.
  • Vinterroning på fjorden skal foregå langs kysten, og bør foregå max. 100 meter fra land, så man har mulighed for at bjærge sig selv, hvis uheldet skulle være ude.
  • Der  må aldrig være is mellem kajak og land.
  • Det anbefales at medbringe ekstra tøj mm., så man er i stand til at klare sig uanset vejr og vind.
  • Husk at have respekt for det kolde vand!

Svømmevest:

  • Medlemmer der er på EPP2 eller derover, må ro uden svømmevest i perioden fra 1. maj til 30. september. Godkendt svømmevest skal dog altid medbringes i kajakken. Det anbefales at bruge vest i klare signalfarver. 
  • Medlemmer under 16 år skal have forældrenes/værgens tilladelse til at ro uden vest I rosæsonen.
  • Begyndere, dvs. de der deltager i klubbens undervisning, skal dog bære svømmevest indtil den nye rosæson starter det efterfølgende år.

Materiel:

  • Alt hårdt materiel (kajakker og pagajer) skal være forsynet med klubmærke.
  • Både og andet materiel kan af bestyrelsen erklæres for uforsvarligt og må herefter først tages i brug efter bestyrelsens godkendelse.
  • Det anbefales at kajakken er forsynet med skot.  Alternativt bør man medbringe øsekar for at lette tømning og bjærgning af kajak.

Definitioner og prøver

  • EPP – Euro Paddle Pass http://www.europaddlepass.dk
  • Svømmeprøven består i på dybt vand at svømme 600 meter.
  • Makkerredningsprøve består i – på dybt vand – at kæntre båden, entre på korrekt vis, med hjælp fra makker, ligeledes at hjælpe kæntret makker med ovenstående.
  • Bjærgningsprøve består i – på uroligt vand – at kæntre båden, iføre sig svømmevest, bjærge båden ca. 200 m og tømme den når man igen kan bunde.


EPP Niveau og HKK medlemsrettigheder

 EPP Niveau  Definition og krav  HKK Rettigheder
 EPP 1

Grundlæggende manøvering af kajak der gør roeren i stand til at tage på vandet sammen med en instruktør eller delvist frigivet roer i godt vejr i sommerhalvåret.

Har bestået svømme- og makkerhjælpsprøven.

Delvist frigivet

  • Roning må kun foregå under ledsagelse af en anden roer
  • Kun roning i turbåde, i bådklasse 100 eller 200
  • På Horsens Fjord må der roes langs nordkysten indtil Husodde med passage af Sundet begge veje
  • Der skal altid bæres svømmevest
  • Afstand fra land max. 100 meter
  • Roning kun mellem solopgang og solnedgang
  • Vinterroning kun under ledsagelse af fuldt frigivet roer og en af roerne skal være fyldt 16 år
  • I fremmed rovand kun sammen med en fuldt frigivet roer
  • Ingen deltagelse i stævner uden for klubben
 EPP 2

Roeren er i stand til at færdes sikkert i beskyttet farvand.

Har bestået svømme- og makkerhjælpsprøven samt bjærgningsprøven samt roet min. 100 km.

Kendskab til DKF's sikkerhedsbestemmelser

Minimumsalder: 14 år

Frigivet

  • På Horsens Fjord må der roes langs nordkysten indtil Brakør. Derudover må der roes på Bygholm Sø
  • Roning kun mellem solopgang og solnedgang
  • Vinterroning kun under ledsagelse af frigivet roer og en af roerne skal være fyldt 16 år
  • I fremmed rovand kun sammen med en fuldt frigivet roer
  • Medlemmer der er på EPP2 eller derover kan, efter at have vist at de besidder en rimelig sikkerhed ved roning i kapbåd, opnå tilladelse til at ro kapbåde i det daglige ro-område som beskrevet ovenfor
 EPP 3

Roeren er i stand til at ro sikkert i let til jævn vind.

Har bestået alle prøver, roet mindst 500km, roet i fremmed rovand samt roet mindst en sommer- og vintersæson.

Fuldt frigivet når roeren har deltaget i klubbens sikkerhedsdag

Må ro langture på egen hånd; 14-16 årige dog kun hvis forældre/værge skriftligt har accepteret dette

  • Begyndere fra foregående år, kan tidligst opnå fuld frigivelse den 1. maj

HKK medlemmernes individuelle rettigheder opdateres løbende på hjemmesiden og hænges op på opslagstavlen i klubhuset.


HORSENS KAJAKKLUB   |   Langelinie 18   |   8700 Horsens   |   Telefon: 75 61 22 55   |   E-mail: mail@horsens-kajakklub.dk