Åbent Hus - program for hjælpere

7. juni 2018 22:28 , af Pia Jørgensen

Tak fordi I vil bruge nogle timer på at hjælpe i klubben lørdag den 9. juni. 

Vi har to hold: 

Kl. 10.00-13.00 (mødetid kl. 9.30): 

Jørn Skov
Poul Erik
Peter Forsberg
Viggo
Lars Olesen
Marianne Ramsgaard

(Ansvarlig – Pia)

 

Kl. 13.00-16.00 (+ oprydning)

Lars Høg
Karsten Stald
Kim Andersen
Helle Truelshøj
Anna Hudecek
Bent Atzen

(Ansvarlig – Karin)

 

Der vil være sandwich til hjælperne på begge hold.

 

Formiddagsholdet: Poul Erik og Pia møder kl. 9.00 og laver kaffe, hejser flag, sætter beachflag frem m.v.

 

Øvrige på formiddagsholdet lægger kajakker frem (de er forhåndsreserveret i Rokort). For et syns skyld skal der også være en kapkajak.

Veste og pagajer udvælges, når folk skal på vandet – vi kan have et udvalg liggende udenfor ved flagstangen.

Der vil være infoblade omkring klubben generelt, Dagskurset den 18. august og om ungdomsholdet. Disse tre infoblade kommer til at stå i en holder. Hvis de slipper op, må I henvise til vores hjemmeside.

Vi stiller kaffe, småkager og vand frem på bordet udenfor. 

Gæsteroere skal registreres på sedler, der også vil ligge fremme. De skal notere navn og tlf. nr. på en kontaktperson, hvis noget skulle gå galt. I skal spørge ind til, at de kan svømme 300 meter. Desuden vil vores ”Sikkerhedsinstruks” ligge fremme. Husk at få navnene slettet, når de er på land igen.

Der skal være en person på land til at tage sig af papirarbejdet og lave mere kaffe – og snakke med de besøgende. De øvrige fordeler sig – nogle hjælper med at få gæsteroere i kajakken og op igen – og nogle er på vandet. Skift gerne undervejs. Vi skal gå ud fra, at gæsterne skal følges 1 til 1.

 

Ifølge tidevandstabellen er der højvande om formiddagen, men efter frokost går det den anden vej – så pas på, at de roende ikke kommer for langt ind i ”kravlegården” og går på grund. Roruten må afpasses vind og vejr – og er der mange interesserede, må tiden også afpasses herefter.

 

Eftermiddagsholdet gør det samme – og de får så lov til at skylle kajakkerne og rydde op efter arrangementet.

 

Endnu engang tak for indsatsen – håber alle får en hyggelig dag.

 

Mange kajak-hilsener
Pia