Åbning af Langelinieanlægget

22. februar 2020 11:44 , af Pia Jørgensen

Foto - Hanne Nielsen

 

Den 2. maj fejrer Kommunen den årlige åbning af Langelinieanlægget - og vi er blevet spurgt, om vi vil medvirke på den måde, at en flok HKK'ere ror over til Langelinieanlægget og derved gør reklame for kajaksporten. Vi forestiller os, at nogle går i land - uddeler lidt flyers om klubben generelt og omkring Havnens Dag den 13. juni, hvor vi holder Åbent Hus og hvor man kan få lov at få en prøvetur. 

Mette Bentson har lovet at tage teten omkring at samle en flok roere til dette arrangement den 2. maj i tidsrummet kl. 13.00-15.00.

Jeg har ikke taget Ungdomsholdet i ed endnu, men tænker, at det også kunne være en idé, at nogle af de unge viser deres færdigheder i kajak ud for Langelinieanlægget.

 

Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen