Begynderkajakker i brug på lørdag

23. maj 2018 18:17 , af Pia Jørgensen

På lørdag den 26. maj 2018 skal begynderholdet på langtur. Så hvis vejr og vind arter sig, tager vi en tur til Brakøre. Der er afgang kl. 10.00 - og forventet hjemkomst senest kl. 15.00.

I dette tidsrum vil kajakkerne i 100- og 200-serien være reserveret til begynderholdet. Vi håber på forståelse herfor.

 

Når vi er ved forhåndsreservationer, så skal deltagerne i Norgesturen sørge for at få reserveret en kajak i Rokort. Det vil derfor også sige, at en del kajakker ikke vil være til rådighed i klubben fra den 1.-6. juli.

Samtidig skal understreges, at det udelukkende er i specielle tilfælde (og der informeres på forhånd herom), at der må reserveres kajakker. Normal procedure er, at kajakken fysisk lægges frem og først derefter reserveres i Rokort. Dette for at undgå misforståelser.

 

Mange ro-hilsener
Pia Jørgensen