På nogle af årets bedste sommerdage, den 28.-30. juni, læssede en snes af klubbens roere kajakkerne på trailerne for at udforske nyt vand og opdage ny natur i det nordøstfynske omkring Langø og Kerteminde. Med tre vidt forskellige ture i høj solskin afsluttet med kølende badeture og god mad, blev smilehullerne til sidst så dybe som sejlrender.
Tekst: Jan Bendtsen
Det er Karsten Stald, der styrer det gode vejr. Eller også har han bare en klemme på vejrguderne – eller Neptun, så de opfører sig usædvanligt slesk, når han arrangerer ture for kajakklubben. Det var i alt fald det indtryk vi fik, da tyve roere fra Horsens Kajakklub tog på weekendtur til Langø syd for Fyns Hoved i sidste weekend af juni. Tre dage med høj sol og vind der føjeligt afpassede sig efter vore planer, gav over 50 kilometer på rokortet til de fleste, og vi prøvede alt fra bløde havbølger over små skarpe fjordbølger til en vild kombination af stærk strøm og molebølger.
Det sidste var vist lige en spøg fra Neptun der sendte en speedbåd under en bro ved havnen i Kerteminde for at vælte Viggo og skabe en lille smule drama på en ellers perfekt dag.
Spejderhytten på Langø, hvor vi indlogerede os, var med et par hundrede meter til stranden et ideelt udgangspunkt for varieret kajakroning. Og umiddelbart efter ankomsten fredag rullede de første tolv ankomne kajakkerne ned til stranden og satte dem i Kattegat med kurs nordpå i store bløde havbølger fra nordvest. Det var flot at se kajakken foran sig dykke ned i en bølgedal med roret fri af vandet og delvist forsvinde indtil stævnen besteg den næste bølgetop.
OK, det krævede lidt koncentration, da vi til sidst skulle have havbølgerne ind fra siden det sidste stykke inden vi kunne sejle ind i helt stille vand i bugten omkring Bogø, hvor en enkelt sæl blev forstyrret i middagssøvnen og et klydepar dansede larmende rundt på stranden for at fjerne opmærksomheden fra deres unger.
Vi kunne være roet dybere ind i bugten, men det var som om udsigten til store havbølger skråt ind bagfra på hjemvejen lagde en dæmper på eventyrlysten.
Men som sagt, Karsten Stald styrer det gode vejr. Så da vi kom ud af bugten igen, var Neptun blevet anderledes slesk og pustede nu mere forsigtigt over vandet, så vi kunne ro afslappede hjem med småbølger i ryggen.
At vi havde roet til Bogø blev genstand for en større geografidebat, da vi efter en afsluttende badetur i Kattegat indtog kaffe og kage på gårdspladsen ved spejderhytten. ”Jamen, Bogø ligger da ved Fåborg”, var indvendingen. Nej, men der ligger en Bågø ved Assens og en Bogø mellem Falster og Møn. Og altså også en lille anonym ubeboet klat land ved navn Bogø i den beskyttede bugt mellem Langø og Hindsholm.
Det blev ikke dagens eneste diskussion. I én af de senere ankomne biler udviklede der sig en lang debat på nordjysk mellem Lars og Anders om rollefordelingen mellem chauffør og co-driver. Den uklare rollefordeling havde ført holdet på afveje til Fyns Hoved en halv snes kilometer nord for Langø.
Efter 15 kilometer på vandet og Susannes traditionsrige boller i karry fredag aften, var lørdagen afsat til den lange tur. Omkring 26 kilometer fra kajakklubben i Kerteminde og Kerteminde Fjord rundt. Susanne havde ved en fejl taget en pose frikadeller for meget op af fryseren, så det var solide madpakker vi fik smurt lørdag morgen. De kolde boller i karry fungerer i øvrigt som et glimrende alternativ til de dyre proteinbarer, hvis man lige vikler dem ind i lidt stanniol og passer på ikke at blive for snasket på fingrene.
Hvis man skal sige det meget kort, så er det at ro Kerteminde Fjord Rundt lidt som en forvokset udgave af Solbjerg Sø. En lang smal fjord, hvor lidt vind ikke gav anledning til de store bølger. Og hvor Solbjerg Sø har Stilling og Stilling Sø i den vestlige ende, så rundes Kerteminde Fjord af med Munkebo og Kertinge Nor med udsigt til Lindøværftets gamle gigantiske kran og værftshal i baggrunden.
I den vestligste ende ved Munkebo gik vi i land ved broen nedenfor Munkebo Sejl- og Roklub, hvor både de forlæns og baglæns roende har klubhuse sammen med sejlerne. Et venligt medlem i en havkajak kom ind fra fjorden, da vi sad med frokosten, og låste op til klubben, så vi både kunne se faciliteterne og låne toilettet.
På grund af de voldsomme madpakker, vi havde fået smurt, fandt vi det også nødvendigt at holde en spisepause mere en time senere foran kirken i Kølstrup i den sydlige ende af Kertinge Nor. Dog først efter en landgang for at reparere Gittes ror, da hun den første kilometer efter Munkebo legede kanoroer og kun roede i den ene side for at hold kurs.
I Kølstrup havde vi udsigt til Ulriksholm Slot. Eller rettere et spir, der stak over et indpakket stillads. Det mindede lidt om dengang kunstneren Christo pakkede rigsdagsbygningen i Berlin ind i hvidt stof.
Som sagt, så styrer Karsten Stald vejret, så da vi efter pausen i Kølstrup skulle ud på det eneste lidt kritiske stykke med sidebølger fra vest, havde vinden lagt sig lidt, og den sidste udfordring var strømmen igennem Kerteminde.
Vi begyndte at mærke strømmen, da vi nærmede os byen. Den nærmest trak os hen mod den kanal, der leder ud i Storebælt. Ikke i sig selv det store problem, selvom man mister lidt af styringen. Men når der passerer en motorbåd lige inden man går under broen, bliver strømhvirvlerne kombineret med dønninger, der ved mødet med kajkanten forvandles til molebølger. Samtidig med at man skal føre kajakken mellem de store bropiller under den bro, der er porten mellem Kerteminde Fjord og Storebælt.
Og med både Anders, Karsten og Viggo under broen samtidig, var der pludselig ikke plads til Viggo, og han måtte en tur i havnebadet. Der er nogle, der insisterer på at afslutte kajakturen med en badetur. Andre ville hellere bare op og stå i kø ved iskiosken eller hjem og kaste med vandmænd i vandet ud for spejderhytten.
Lørdag aften var grill-aften med lækkert kød på grillen inden vi søndag skulle en sidste tur på vandet. Og de, der først var ankommet lørdag morgen, kunne tage revanche for det, de havde forsømt fredag aften. Vejrudsigten for søndag lovede sol og varme op i nærheden af de 30 grader. Men også blæsevejr.
Men som sagt, Karsten Stald har en klemme på vejrguderne, så vinden drejede om i syd med bølger fra sydvest. Perfekt for en tur langs kysten syd for Langø og rundt langs badestrandene i Dalby Bugt. Skøn sandbund, så man får en stærk trang til at bade.
Det var dog ikke derfor, at undertegnede startede dagen med at vippe bunden i vejret på Skaptus’en, mens vi lå som små vuggende ællinger og ventede på at komme afsted. Jeg ville så nødig, at Viggo skulle være den eneste, der røg i baljen på turen. Eller også var der bare lidt dykande-DNA, der slog igennem.
Efter en times tid langs kysten vendte vi igen stævnen mod spejderhytten, og i samme øjeblik drejede den lidt tiltagende søndenvind lidt om i øst, så vi undgik alt for trælse bølger på hjemturen. Gad nok vide, hvad det er for en klemme Karsten har på vejrguderne.
Vi tog en afsluttende badetur og spiste den madpakke, vi havde smurt om morgenen, inden vi spændte trailerne for og vendte stævnen mod Jylland igen.
Spejderhytten på Langø er et virkelig godt udgangspunkt for nogle smukke ture i kajakken, badeture i Kattegat og stille solnedgange. Men husk lige at få Karsten Stald til at give besked til vejrguderne først.
Se fotos i Galleriet.
