Hjemvendt fra Norge

7. juli 2018 21:31 , af Pia Jørgensen

Efter en helt igennem fantastisk tur til Norge, hvor alt klappede, er vi nu godt tilbage i Danmark.

Der er rigtig mange indtryk fra roturene og gode stunder i hinandens selskab. Der er blevet snakket og grinet og pjattet. Vi har nydt Susannes gode mad og Karstens veltilrettelagte ture.

Deltagerne er blevet opfordret til at skrive en kort passus om den mest udfordrende, sjoveste eller mest interessante oplevelse, de hver især har haft på turen. Så I skal nok høre mere om vores oplevelser - ligesom der følger en masse flotte fotos.

Kajakkerne blev lagt på plads ved midnatstid - alle var trætte og det var koldt, så bær over med os - kajakkerne blev ikke skyllet og mange kajakker har stadig dækslet skruet på. Hjælp til med at få dem gjort rene og tørret i skottet. 

 

Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen