I de næste par år skal vi have stor fokus på at få uddannet tilstrækkeligt mange instruktører i egen klub. Pt. har vi en række medlemmer på Instruktør 1 niveau og derudover blev der sidste år uddannet tre medlemmer på Instruktør 2 niveau. Fremover skal vi have flere løftet op på Instruktør 2 niveau.
Med disse tre Instruktør 2 medlemmer har vi nu mulighed for selv at uddanne nye instruktører på niveau 1. Og det vil vi naturligvis benytte os af. Mere herom følger senere.
Forbundet udbyder hvert år en weekend for instruktører - som foregår i Kerteminde. I år finder den sted den 27.-29. april. Start kl. 15.00 den 27. april og slut kl. 16.00 den 29. april. Det bliver en weekend med workshops og aktivitet på tværs af alle kajaktyper.
Så hvis du er kajakinstruktør og har lyst til noget ny inspiration, så meld tilbage til bestyrelsen. Det kan være et godt springbræt til efterfølgende at fortsætte uddannelsen - først til IPP 3 roer og videre til Instruktør 2.
Mange rohilsener
Pia Jørgensen