Langelinie 4. maj + kursus i klubben 4./5. maj

27. april 2019 20:54 , af Pia Jørgensen

I weekenden den 4. og 5. maj afvikler vi IPP instruktør 1 kursus i klubben. Claus Bille og Louise Lange er undervisere for 8 HKK'ere. De 8 deltagere har lov til at reservere kajakker til brug på kurset.  

Klublokalet vil derfor være optaget, men det er naturligvis tilladt for øvrige medlemmer at tage ud at ro - indgang gennem skydedøren til træningslokalet. 

 

Den 4. maj foregår officiel sommeråbning af Langelinie-anlægget - og det er måske også værd at deltage i. Programmet er som følger (sakset fra Facebook):

Sommeren kommer endnu engang til Langelinie, og igen i år fyldes det grønne område ved Lystbådehavnen med hyggelige, skæve, familievenlige, sjove og sommerlige oplevelser og aktiviteter☀️

Du kan glæde dig til et gensyn med gamle kendinge såsom troldene, badebroen, de stribede strandstole, udsigtsbroen og palmemøblerne.

Men Langelinie 2019 bliver også hele byens sommerspot fyldt med aktiviteter i form af hulebyggeri for hele familien, cirkusleg for de yngste, yoga i det fri, film under åben himmel, workshops, musik og meget mere.

ÅBNING:
Langelinie åbner i år lørdag den 4. maj - og i stil med sidste år, bliver det en skøn dag med sommerstemning, fri leg, musik og hygge for store og små.

Program for dagen:

kl.10.00 Pladsen åbner
kl.10-12 Komediehusets ”Badeforening anno 1920” gæster Langelinie
kl.10.30 Officel åbning v. Borgmester Peter Sørensen
kl.11 Groove med GetGroovin’ by Natascha
kl.12: Hatha Yoga med Stephan fra Gade Yogastyrelsen
kl.13: Sjov familie yoga med Tina, Tania og Stephan fra Gade Yogastyrelsen
kl. 13-14: Talk med BLÆR podcast
kl.14 Akroyoga med Kirsten, Nikolett & Tania fra Gade Yogastyrelsen

Hvis nogle af byens borgere kigger forbi og gerne vil have en prøvetur, kan vi desværre ikke tilbyde det - men sig endelig til dem,at vi holder Åbent Hus i forbindelse med Havnens Dag den 25 maj. Her er der rig mulighed for en prøvetur. Du må allerede nu gerne overveje, om du kan hjælpe nogle timer den 25 maj.

 

Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen