Det er en lise for sjælen at ro rundt på søen.

I dag var oplevelsen større end den nogensinde har været før. Turen ned ad Naldal Sø til Vestbirk sø byder på høj sol, i hobetal af insekter især de blå nymfer, som der er rigtig mange af denne sommer.

I Vestbirk sø møder jeg en flok børn, sikkert fra en børnehave, der er ude at bade ved bålpladsen. På den anden langside af Vestbirk sø øjner jeg en fiskehejre, som letter under træerne og fanger en fisk i vandet. Længere nede svømmer en lappedykker ud fra sit skjul og dykker efter føde, måske til sine unger.

Så roer jeg gennem kanalen ind til Bredvad sø. Et kæmpe smil kommer frem. Endelig ser jeg isfuglen, hele to gange. Det er første gang i år, at jeg har set den.

I Bredvad sø ligger 5 svaner. Jeg overvejer, hvilken vej jeg skal ro rundt. Vælger at ro væk fra dem og over på den modsatte side af, hvor de ligger. For enden af Bredvad sø, der hvor Gudenåen løber ind i søen flyver en KÆMPE fugl over mig. Jeg kikker efter den for at se, hvordan vingerne ser ud. Tror det er en fiskeørn. Nu roer jeg så ned ad den langside, som svanerne ligger på. De må efterhånden kende mig og min kajak for lige så stille svømmer de over på den anden side, så jeg uden problemer kan komme ind i kanalen igen.

Omme i Naldal Sø roer jeg forbi det ene andepar efter det andet.

Hvor er det en stor gave at ro kajak og på den måde at opleve naturen helt tæt på.

Så kommer en lille brise efter jeg er roet forbi campingpladsen. En lille brise med duft af genboens får. Så hyggeligt at kunne dufte uld ude på vandet.

Det sidste stykke af søen har forandret sig. Nu ligger der ikke bare en ø af søbund, der har vendt sig, men hele tre små øer. Og tænk hvilket fugleliv, der er på de små øer. En lille undselig fugl, som jeg ikke kender, en vibe, som jeg ser hver gang, jeg roer forbi og nu en ny flot fugl med langt spidst rødt næb og røde ben. Det må være en strandskade.

Nu er der kun nogle få hundrede meter til jeg er hjemme og minsandten om ikke gøgen kalder mig hjem.

Aldrig har jeg oplevet så meget på mine ture rundt i søerne.

Kunne slet ikke få nok, så jeg måtte endnu en tur rundt i søerne.

Livet er da skønt i en kajak i sol og stille vand.

Hjemme igen. Kajakken er lagt op til vask. Ænderne kalder. De bliver fodret med lidt korn og jeg sidder og nyder vildænderne, som Lars er ved at gøre "tamme".

Ja, livet får andre værdier, når man er pensionist. Det er hyggeligt.

Hilsen

Lise Laier