Søndag d. 1. juli
Alle mødes kl 8.00 i HKK. Trailere og biler pakkes. Rokort skrives og afsted drager vi kl. 8.30.
En halv time før beregnet, hvilket er godt, fordi kørslen til Hirtshals tager længere tid end beregnet. Godt tre timer.
Sejlturen er behagelig på et hav uden bølger og med skøn sol på agterdækket, som vi er mange der nyder.
I Larvik kører vi fra borde kl 16.30. Aftaler at mødes på den første rasteplads på E 18. Ikke alle finder hurtigt dertil. Vi, i Viggos bil, bliver bla lidt forvirrede i sidste rundkørsel inden E 18, hvor vi har fået at vide, at vi skal køre mod Skien. Der var to afkørsler mod E 18. En mod Oslo og en mod Kongsberg. Jo tak, når man ikke lige har Norges geografi i hovedet, hvilken skal man så vælge. Så det blev til en ekstra tur i rundkørslen og tilbage mod en benzinplads for at se, om der kom andre tilbage pga af usikkerhed om vejen. Vi fandt den rigtige vej og derudad gik det med bådtrailere og biler med kajakker på taget til første rasteplads, hvor vi mødtes for at aftale, hvilken vej vi derefter skulle køre.
Som sædvanlig med mange kloge hoveder, er der flere forslag. En syd om, en nord om og en midt i. Én mener, at vejen nord om måtte være den hurtigste, altså at vælge vej 36 efter vej E 18. Som sagt så gjort og hvilken smuk vej med søer, bjerge og hårnålesving. Hurtig er den ikke, men smuk. Vi kommer en halv time senere end de første. Vi bruger 3 1/2 time på turen. Det skal vi huske til hjemturen, som vi bla har valgt at tage på E18.
Teltet bliver slået op, borde og bænke stillet op i teltet. Der bliver dækket bord og maden bliver varmet. Dejlig nem pasta med kødsovs og salat. Godt valg Susanne. Efter fodbold får vi kaffe og kage. Dejlig dag. Trætte går vi indenfor kl 23.30, for at stå op til morgenmad kl 8.30.
Godnat. En dejlig dag.
Mandag d. 2.juli
I dag har vi fået lov til at sove længe pga rejsen og sen aftensmad. Alle er bliver sat på et madhold. Kun en gang skal vi varme mad, dække bord og rydde op, fordi vi er så mange. I dag er morgenmaden kl 8.30. Et stort tagselvbord i hytten, hvor vi kan forsyne os med alverden, lige fra havregryn, müsli, skyr, hjemmebagte boller og te og kaffe. Vi lider absolut ingen nød, når Susanne har ansvaret for maden.
I dag er så dagen, hvor vi alle skal prøve at finde sammen med nogen og udforske ro-vandet. Birthe, Signe og jeg ror langs kysten, som er fyldt med store klippestykker i vandet, som vi skal manøvrere udenom. Det går sådan nogenlunde. Pludselig er der en kæmpe klippesten på langs med kysten ude ved en sten, der rager op af vandet. Vi bliver alle lige overrasket over den. En kommer over, hvor stenen er lav og vi andre ror udenom.
Hvor er her smukt. Vandet er spejlblankt, så blankt at de skovbeklædte klippesider spejler sig som en tro kopi i vandet. Vi ror ca 4 km ud. Nu kan jeg mærke min skulders manglende muskelkraft og Signe kan mærke, at hendes krop bliver træt. ( Signe er lidt halvsløj med forkølelse). Vi vender om og ror stille hjem. Det bliver til en tur på 8,5 km.
Der er dækket op med fint tagselvbord til frokost, hvor vi sidder i spiseteltet og hygger os.
Efter et lille hvil er aktiviteterne forskellige. Nogle bader, andre ror og jeg går en tur mod Vrådal, tror jeg.
Der skulle være ca 2,5 km efter Birthes mand Bjarnes udsagn. Efter 4 km, hvor jeg kun ser skov, får med bjæller på en mark og søen ved siden af vejen ( der er mange søer i dette område), ser jeg på GPS’en, at jeg har endnu 1 times gang til Vrådal. Altså må min valgte rute være forkert. Jeg vender om, bliver noget overrasket stoppet på vejen af en dansk bil, som er Birthe og Bjarne, som orienterer mig om, at jeg er gået forkert. Trods min dårlige stedsans har jeg alligevel nydt stilheden på turen, fårernes bjællespil og suset i grantræerne
Om aftenen får vi boller i karry med salat til. Velsmagende. I aften er stemningen høj i spiseteltet. Støjniveauet er steget fra i går til i dag. Nogle går for sig selv, da de er færdige med at spise, andre bliver til en kop kaffe og et stykke kage.
Endnu en dejlig dag sluttes af med snak med andre end dem, man sad ved siden af i går.
Tirsdag d. 3. juli
Så er jeg på morgenholdet, som skal sørge for at brygge kaffe, lave tevand, varme boller og sætte alt frem på bordet i køkkenet . Ordne til madpakkesmørring. I dag står den på langtur 30 km ned i enden af søen, hvor madpakken skal spises og man evt skal op at købe is.
Birthe og jeg vælger at tage en kortere tur på samme strækning som de andre. Vi nyder naturen, stopper op, beundrer de flotte klipper med grantræer, beundrer alle de skønne sommerhuse med adgang ned til søen. Snakker med en norsk far, som fortæller at vejret er kjæmpefint og han spørger til, hvor langt vi har padlet.
Få er hjemme til frokost. Susanne Winther og Lars Stræde, som har været en kort tur den anden vej og Helle, Ole og Mette Gylling, som har været ude at køre motorcykel. Alle har i den grad nydt deres formiddag.
Eftermiddagen bruges til badning, solbadning og afslapning med en god bog i skyggen. Aftensmaden består i aften af mørbrad i bradepande med flødesovs, norske kartofler og dejlig blomkålssalat.
Onsdag d. 4. juli
Fællestur til Bounty Beach. Der er KUN 10 km, Lise. Så det kan du sagtens klare. Selvfølgelig kan jeg det, tænker jeg. Nu har jeg jo været ude at ro 8 km to dage i træk, i stille vand. Det der med det stille vand skulle vise sig kun at være de to dage. Jeg skal love for, at vi fik de såkaldte molebølger, når bølgerne rammer klipperne og bliver kaster tilbage og sidebølger får vi også efter at have rundet den sidste pynt.
Så kom paradiset.
Kajakkerne kommer på land og kajaktøjet smidt. I bølgen blå springer de fleste og svømmer ud til et lille klippeskær, som som andre badenymfer sidder og slikker sol på. Christian gik med pigerne på opdagelse i naturen og de to skønne piger Lea og Sophie kommer med blåbær til os.
Hvor er HKK dog en fantastisk klub med mange skønne “gamle” kajakroere, der ror ved siden af os mere urutinerede for at give os moralsk støtte, så vi klarer os gennem sidebølgerne.
Peter fortæller mig, at jeg får skyklapper på og sætter farten op, når jeg kommer i sådan en faretruende situation for mig.
Om eftermiddagen bliver det til en gåtur til Vrådal. Jeg finder ud af, at turen er længere end 2,5 km, som Bjarne fortalte. Ja, ja, jeg gik selvfølgelig også den anden vej rundt om søen. Det bliver en tur på 5 km.
Det gør godt med en stor is i skyggen i Vrådal, inden turen går hjemad.
Hvem kører ind på siden af mig og spørger, om jeg vil have et lift hjem. Det gør Birthe selvfølgelig. Birthe skal have et skønt rensdyrskind med hjem til huset. Birthe og jeg parkerer bilen nede ved søen og får sandelig hilst på alle eftermiddagens kajakroere, som nu skal en tur til Vrådal for at købe is.
Aftensmaden i dag består af kyllingebryster med nudler og salat. Og det er en uskik at tage før der bliver sagt værsågod. Pli skal der til! Hyggelig aften, som sædvanlig.
Torsdag d. 5. juli
I dag går turen så til Rocky Mountains og Miami Beach for de rutinerede roere. Birthe og jeg vælger kun at ro i den ene sø, der er på den anden side af vejen. Bjarne hjælper os med overbæring og vi får en smuk tur med oplevelser, som på Bygholm Sø. Vi ser fiskehejre, vi ser andepar med ællinger, vi ser blå nymfer som hjemme i Bygholm sø, og vi ser fugle, der flyver tæt over land. En helt fortræffelig formiddag på vandet, som vi nyder begge to.
Hjemme igen er der frokost for de få, der befinder sig hjemme. Hyggelig lille sammenkomst. Eftermiddagen går stille og roligt med en lille gåtur og at sidde i skyggen og læse.
Sidste aften får vi en lækker, lækker menu bestående af glaseret hamburgerryg med diverse tilbehør. Det er stillet op som buffet for enden af vores lange spisebord. Pia formand rejser sig op. Siger tak til aktivitetsudvalget for det enorme arbejde med at arrangere turen, samt en stor tak til Susanne for al den gode mad, vi har fået på turen. Pia er glad for det gode humør, der har været og det gode vejr, ikke mindst, som har givet os en fantastisk kajakferie i Norge.
Aftenen sluttes af med hygge, kaffe og te med kage og en irsk kaffe inden hjemturen i morgen.
Fredag d. 6. juli
Sædvanen tro spiser vi morgenmad 7.30-9.00
I dag skal vi også smøre madpakker til turen ned til færgen, så vi kan få alt ryddet op og pakket sammen til kl 12.30.
Nogle vælger at gå en tur op i fjeldene, mændene pakker kajakker, telt og borde sammen, andre, Ditte, skal lige have rundet de 100 km på en ugen. Roturen tager Ditte sammen med Louise Lange og Louise Jochumsen efter morgenmaden, hvor vinden lægger sig. Jeg går en lille tur rundt i området og falder i snak med Lene, der sidder på en sten nede ved vandet og nyder freden og solen, indtil Ditte kommer tilbage. Lene får taget et fint billede af en glad Ditte, som nåede sit mål.