Måneskinstur 2018

27. april 2018 10:44 , af Pia Jørgensen

 

 

Måneskinsturen faldt 4 dage før fuldmåne og samtidig var det overskyet. Ikke destomindre tittede månen frem nogle gange undervejs på den lille tur, som grundet vind og bølger kun gik til Sundet.

Det er rent faktisk ikke så let at ro i bølger i mørke. Det er en rigtig god ide (og faktisk et krav) at have lygter på - hvidt lys - ikke mindst så man kan se hinanden. Bare ikke nogen god ide at placere det på sig selv, så man bliver blændet (hvilket jeg gjorde). 

En enkelt kæntring blev det til i Sundet, men ellers gik det problemfrit.

Og så ventede det helt store bord med varme hveder, diverse pålæg og ekstra god kaffe. 

Tusind tak til Aktivitetsudvalget for det flotte traktement - og tak til Borre Knob for at sponsere hvederne.

 

Mange ro-hilsener og god Bededag

Pia Jørgensen