Ved torsdagens begyndertræning var det tydeligt, at nu hvor begynderne har fået greb om at ro og holde sig oven vande, kommer ønsket om at øve lidt mere pagajteknik og komme hurtigere frem. Det er en helt naturlig udvikling.
Pagajteknik kræver øvelse - og det kræver at man får anvisninger og bliver rettet. Og så er det ellers bare øvelse og atter øvelse. Den perfekte pagajteknik lærer man ikke lige på een sæson. Men det er bedst at undgå for mange unoder fra starten.
Her på hjemmesiden har vi under menupunktet "KlubInfo" et punkt, der hedder Nyttige links.
Herunder er der bl.a. dette link, som meget godt illustrerer, hvordan et pagajtag skal tages.
På illustrationen kan du bladre fremad ved at trykke på cirklerne forneden, så bevæger roeren sig fremad.
God træning.
Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen