Stor tak til alle de mange hjælpere fra HKK, som gjorde, at vi kunne gennemføre et rekordstort havneræs. Der var 195 roere og vi havde tilmed fornemt selskab i form
af både Henriette Engel samt Thorbjørn Rask, sidstenævnte vandt VM i maraton for et par måneder siden. HKK overgik lige netop Silkeborg Kajakklub med ialt 30 roere.
Hvor er det skønt, at der er så mange, der tager en tørn - både i dagene op til løbet, om lørdagen med flytning af borde/stole og alt køkkengrej, udlægning af bøjer samt om søndagen med hele løbsafviklingen, følgebåde, fragte HKK kajakker frem og tilbage til klubben, parkeringvagt, køkkenhold, oprydning og rengøring og alt gods retur til klubben. Det bliver man simpelthen glad og stolt over.
Nu glæder vi os til at se nogle flotte fotos, som Jacob Almtoft har taget.
Resultatlisten kan ses på www.havneraes.dk
Næste Havneræs foregår i Ry den 2. december. Tilmeldingsliste følger i klubben.
Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen