SejlSikkert Alarm app

11. maj 2019 20:18 , af Pia Jørgensen

I det netop udsendte Magasin "Kano og Kajak" står en artikel om en ny app, som kommer i løbet af maj måned. Det er SejlSikkert Alarm-appen.

Med blot et enkelt tryk i denne app, kan du slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som via din mobils GPS kan se, hvor du befinder dig. Kostbar tid kan blive sparet, når en redningsaktion kan begynde det rigtig sted. SejlSikkert Alarm-appen, som lanceres i Danmark i maj, er et forsøg på at opgradere sikkerheden og kan være med til at redde liv, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd. Udover at man kan slå alarm og opgive sin position med et enkelt tryk i appen, kan man også sætte appen til at afgive position med minut-intervaller, så fartøjets rute bliver tracket.

Hold øje med appen.

 

Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen