Begynder-kajakker den 10. juni

7. juni 2017 21:48 , af Pia Jørgensen

Lørdag den 10. juni i tidsrummet kl. 10.00-16.00 afholder Horsens Kajakklub som tidligere omtalt Åbent Hus som en del af Havnens Dag.

I den forbindelse tilbyder vi besøgende en prøvetur i kajak - og til det brug er det vigtigt, at vi kan råde over vores begynder-kajakker (100- og 200-serien).

Vi får ikke brug for alle kajakkerne på een gang, men vi vil opfordre til, at de, der tænker på at ro ud lørdag i begynder-kajakkerne, kan være retur inden kl. 10.00 - eller venter med at tage ud til efter kl. 16.00.

Tag en tur på Havnen lørdag - der sker noget hos alle klubber, og der skydes aktiviteter i gang på plænen ved Langelinie.

 

Mange ro-hilsener
Pia Jørgensen