Havnens Dag - stor succes

25. maj 2019 19:59 , af Pia Jørgensen

Dagens Åbent Hus arrangement i forbindelse med afviklingen af Havnens Dag må betegnes som en stor succes for klubben. Vejret var også med os - høj sol og en vindretning, som var perfekt til roning i "kravlegården".

Første hold hjælpere mødtes ved ni-tiden og gjorde klar med bannere og beachflag m.v. Der blev også tid til morgenbrød og fordeling af opgaverne. Omkring frokosttid mødte andet hold hjælpere ind og kørte frem til kl. 16.00 og tog sig af oprydning.

Første gæst mødte allerede kl. 9.40 - hun ville være sikker på at være klar til at komme på vandet kl. 10.00.

Der kom rigtig mange forbi, der ville høre mere om klubben og ikke mindst var der omkring 40, der prøvede kræfter med en rotur. Nogle fik også en tur i vandet, men alle tog det fantastisk flot og alle kom i land med store smil. Det har været en sand fornøjelse at møde så mange, der godt kunne tænke sig at komme igang med kajaksporten.

En del har tilkendegivet at ville på interesselisten til næste års begynderhold - og flere var fyr og flamme for at komme på Dagskurset i august. Så det tegner rigtig godt. Samtidig var der en håndfuld, som møder op på mandag til træning på ungdomsholdet. Så der bliver pres på. Alle, der har mulighed for at give en hjælpende hånd på ungdomsholdet (mandage og onsdage kl. 17.00-18.30) må meget gerne melde tilbage til Ungdomsudvalget. 

Stor tak til alle hjælpere. I har bare været fantastiske - og tak til alle de øvrige medlemmer, som kom forbi og hilste på. 

Det har virkelig været en skøn dag.

 

Mange glade kajak-hilsener
Pia Jørgensen