Lørdag den 13. juni 2026 holder vi Åbent Hus i klubben - og her har vi brug for hjælpere, både på land og på vand.
Det sker i forbindelse med, at Horsens Kommune afholder "Horsens Holder". Så der bliver masser af aktiviteter - både på det grønne areal, på Langelinie og på havnen generelt.
Vi skal naturligvis vise klubben og vores dejlige sport frem, og vi skal tilbyde en prøvetur til interesserede.
Selve arrangementet foregår fra kl. 10:00-16:00. Vi skal have bemanding i to hold:
Kl. 09:00-13:00 og kl. 13:00-17:00. Med 7 personer på hvert hold. Nogle er på land, får registreret gæsterne og finder kajak, pagaj og vest frem og får indstillet kajakken. Andre sørger for at få gæsterne i kajakken og godt fra land og andre følger med gæsterne på vandet. Der følges 1:1 rundt i kravlegården og ikke længere østpå end til badebroen.
Pia Jørgensen er overordnet ansvarlig.
Der er sandwich til alle hjælpere.
Formiddagsholdet møder ind og gør klar med Dannebrog i toppen af flagstangen, beachflag og sandwichskilt. Kajakkker, pagajer og veste lagt frem. Vi skal også have sat lidt reklame op på det grønne areal på Langelinie.
Eftermiddagsholdet rydder det hele på plads.
Vi tilbyder de besøgende en kop kaffe / saftevand og småkager.
Af sikkerhedshensyn skal vi registrere personer, der tager på prøvetur og vi skal spørge ind til, at de kan svømme. Der vil være sedler til dette. Ligesom der vil være diverse infomateriale, der kan deles ud.
Vi håber, at I vil være med til at hjælpe med at promovere klubben. Og alle er selvfølgelig velkommen til at kigge forbi og skabe liv omkring klubben + hjælpe, hvis der er ekstra behov.
Kajakker i 100- og 200-serien vil være blokeret til gæster denne dag.
Læs mere om Horsens Holder - og se vores reklame her. Meld dig som hjælper via invitationen i goMember. Tak for din hjælp.
De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen