Tirsdag den 27. oktober 2026 blev den årlige generalforsamling i klubben afviklet med flotte 48 deltagere.
Der var udskiftning på 2 af bestyrelsesposterne - i aktivitetsudvalget blev Niels-Henrik Hansen afløst af Stine Hessellund og i ungdomsudvalget blev David Ragula afløst af Jørn Skov. Stort tillykke til de nyvalgte og stor tak for indsatsen til de afgående bestyrelsesmedlemmer.
Den nye bestyrelse konstituerer sig ved møde den 3. november.
Referat fra generalforsamlingen og beretning fra formand og udvalg kan altsammen læses her.
Tak til Anders Tornbjerg for at være dirigent og tak til Malene Jensen for at skrive referat. Ligeledes stor tak til Poul Erik Tovgaard for at åbne skolen for os og sørge for borde / stole / kopper mv. og til aktivitetsudvalget for at klare det kulinariske (inklusive tirsdagkagen fra Susanne).
De bedste kajak-hilsener
På bestyrelsens vegne
Pia Jørgensen