Havneræs i Ry

5. november 2025 20:01 , af Pia Jørgensen

Vi har nu gennemført vores eget Havneræs på Bygholm Sø - det første i rækken af vinterhalvårets løb.

Næste Havneræs foregår i Ry den 7. december. Det er altid festligt og hyggeligt at deltage i Ry, hvor der er skøn julestemning. Ruten bliver lagt i mest mulig læ for vinden. En del af ruten foregår desuden på åen, hvor der er stille og roligt.

Tilmeldingslisten er hængt op i klubben, så husk at få dig skrevet på senest den 2. december. Spørg endelig til råds, hvis du går og overvejer at deltage men føler dig usikker på, om det er noget for dig. 

Læs mere på Havneræs hjemmesiden

Husk at medbringe nissehuen og evt.  pynt til kajakken. Der aftales nærmere om kørsel. Klubben betaler deltagergebyret, transportomkostningerne deles vi om. De, der trækker trailere, får godtgjort efter følgende regler: https://www.horsens-kajakklub.dk/koersel

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen