Efter dagens rotur kom Kim i land ved klubben og blev temmelig chokeret, da han ikke kunne finde sine vandtætte poser, hvori han har telefon, nøgler til hjemmet og nøglebrik til klubben. Der blev ledt højt og lavt, dog uden held. Kim havde haft poserne i sin forlomme på vesten og anede ikke, hvor kan kunne have tabt dem.
Nå, men det endte med, at Poul Erik måtte køre forbi Kims mor for at hente en reservenøgle til hjemmet. God ide at nogen har en reservenøgle :-).
Herefter ledte Kim efter sin IPhone på sin IPad og den blev sporet til Brakør. Jeg mødte Kim og hans kammerat, som var på vej igennem skoven til Brakør. Og tænk - de fandt den - uskadt. Den har ligget i vandet, men posen var tæt. God reklame for disse poser.
Så der er en, der er glad :-).
God weekend.
Pia Jørgensen