Det skal fejres med en tur på vandet med nissehuer og julelys på bådene / kajakkerne, når træet tændes kl. 16:00 - dvs. efter solnedgang, så lys på kajakkerne er meget vigtigt.
BLB åbner Kystens Perle kl 15:00 til julehygge for foreningerne. Der vil blive serveret gløgg og æbleskiver til billige priser. Er der mange tilmeldte, vil der være terrassevarmere ved Kystens Perle, så der er plads udenfor til os.
Kl. ca. 15:45 går vi på vandet, så vi er klar til nedtællingen til tænding af træet kl. 16:00. Der vil også være både fra Horsens Roklub og BLB på vandet, men der er plads til alle.
Når træet er tændt og vi har "danset" rundt om det, går turen igen ind på land.
Vi mødes kl. 14:00 i kajakklubben for at pakke trailerne og kører herefter til søen, hvor kajakkerne udsmykkes. Medbring gerne lyskæder med batteri og andet julesjov. Kan du bruge en af kajakkerne, som ligger ved søen, er det selvfølgelig lettere, så reserver gerne i Rokort hurtigst muligt. Herefter må vi se, hvor mange kajakker, der skal fragtes fra klubben til søen. En god ide at være omklædt hjemmefra.
Har man ikke lyst til at være med på vandet, kan man sagtens komme og være med fra land. Skriv i tilmeldingen, om du vil være med på land eller til vands.
Hvis der bliver kajakker, som skal fragtes til søen, så det er en forudsætning, at nogle kan lægge bil til og trække trailer. Skriv i tilmeldingen, om du har mulighed for det.
Lad os støtte op om denne fine tradition.
NB.: Hvis ungdomsmedlemmer ønsker at deltage, forudsætter det, at der følger en ungdomstræner med.
Tilmelding sker via goMember.
De bedste forjule-hilsener
Pia Jørgensen