Lukket for vandet udendørs

14. november 2025 19:09 , af Pia Jørgensen

Måske bliver det ikke lige nu så koldt som denne dag på fotoet, som er fra februar i år, men vejrudsigten varsler om lavere temperaturer og nattefrost i den kommende tid.

Derfor er vandslangen afmonteret og der er slukket for den udendørs vandhane. 

Til de, der ikke ved det, så tager man i stedet en spand og børste i pagajrummet og henter vand i køkkenet til vask af kajakken. 

I stedet for at risikere at komme til at fryse, når du kommer ind fra vandet, så kan du overveje at gå i bad først og så vente med vask af kajakken til bagefter.

I den kommende vintersæson skal du være opmærksom på, om det er glat på broen. Det kan også være glat på fliserne, efter der er blevet vasket kajakker.

Husk - det er ikke tilladt at tage på fjorden, hvis der er is mellem kajak og land. Og glem ikke de gældende vinterroningsregler og gode råd.

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen