Møbler - gratis

3. november 2025 17:43 , af Pia Jørgensen

Vi har indkøbt 4 nye borde og 30 stole til klubben. Borde, der er lette at klappe sammen og stole, der kan stables på en dertil indrettet vogn. Der vil i vintersæsonen være opstillet 2 borde med tilhørende stole. Hermed har ungdommen let ved at gøre plads til indendørs træning mandag og onsdag i klublokalet.

Når vi har arrangementer, stiller vi alle 4 borde op. I sommersæsonen vil alle borde med tilhørende stole være stillet op.

Derfor har vi de gamle møbler i overskud - gode gedigne skolemøbler, som måske kan bruges i et sommerhus, en garage eller andre steder. 

Der er 3 stk. borde tilbage - 2 stk. sorte og 1 stk. lyst med tilhørende stole. Hvis nogen kan bruge et sæt eller flere, så henvend jer hurtigst muligt og senest den 10. november. Som udgangspunkt 1 bord + 6 stole pr. medlem. Flere hvis der ikke er efterspørgsel. Det er efter først-til-mølle princippet.

Møblerne skal herefter afhentes inden for kort tid, så vi kan få stillet de nye møbler op.

Kontakt mig på horsens.kajakklub@gmail.com

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen