Sommer-camp i HKK

1. juli 2025 21:18 , af Pia Jørgensen

Som I ved, afholder vores ungdomsafdeling i samarbejde med DKF en sommercamp for 10-15 årige roere fra forskellige klubber i Danmark. De 18 unge har slået lejr på Roklubbens græsplæne, spiser i klubhuset, spiller spil i klubhuset, men opholder sig ellers rigtig meget på vandet - og i vandet med badedyr. 

I formiddag har de været en tur i åen - helt op til dæmningen og i eftermiddag har de gennemført en triatlon med løb, svømning og roning. De er virkelig seje.

En slush-ice maskine står og brummer i køkkenet - en rigtig god ide i det varme vejr.

Det ser bestemt ud til, at de unge hygger sig, og vi kan som klub glæde os over, at vi har træner-ressourcer til dette arrangement og forældre, som klarer det praktiske. Tusind tak til trænere og forældre for at gøre dette muligt.

Der er vedhæftet lidt fotos.

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen