Vintertræning

18. januar 2026 13:11 , af Pia Jørgensen

Selv når vejr, vind og fjord ikke indbyder til rotur, så er der liv i klubben - og det indendørs udstyr bliver flittigt brugt. Fredag formiddag var der fuldt hus på alle maskiner og i dag var der også flot fremmøde.

Det er skønt at opleve, at rigtig mange kommer i klubben om vinteren. Så book endelig tid på et ergometer, en cykel eller træning med vægte mv. og kom og mød andre i træningsrummet. Hold formen ved lige. Hyg med kaffe og snak efterfølgende. Det styrker det sociale sammenhold. 

I uge 9 kommer det nye træningstårn og et stativ med håndvægte (1-10 kg). Forinden skal der lappes huller i væggen i træningsrummet og der skal males. Mere info om dette følger.

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen