Åbent Hus den 25. maj

3. maj 2019 14:50 , af Pia Jørgensen

Horsens Lystbådehavn er blot én ud af 90 danske lystbådehavne, der lørdag d. 25. maj inviterer lokalbefolkningen til Havnens Dag. 

Det er projekt Vild med Vand, der sammen med havnene står bag mærkedagen, hvor alle kan opleve og teste et hav af aktiviteter både til lands og til vands.

I den forbindelse holder Horsens Kajakklub Åbent Hus, så interesserede besøgende kan få en lille prøvetur.

For at dette kan komme til at fungere, er det nødvendigt at have en flok HKK'ere, som er villige til at hjælpe på dagen. Hjælpen består i følgende:

 - at tage imod de besøgende og svare på spørgsmål, de evt har omkring klubben og klublivet. Der vil ligge nogle foldere til uddeling (omkring klubben generelt, omkring ungdomsholdet - og omkring Dagskurset den 24. august). Hertil skal bruge 1-2 personer.

De besøgende, der gerne vil på vandet, skal registreres inden afgang - med navn og telefonnummer på kontaktperson. Der vil ligge blanketter hertil. Husk at strege navnene over, når de er på land igen. Listerne destrueres efterfølgende.

 - at få valgt vest, pagaj og kajak til de interessede og følge dem på vandet. Gæsterne skal mandsopdækkes. Der skal gerne være en HKK'er på broen til at sende afsted og tage imod. Til alt dette har vi behov for 5 personer.

Vi laver hhv et formiddagshold (kl. 10.00-13.00) og et eftermdidagshold (kl. 13.00-16.00). Hvert hold består af den ansvarlige + 6 hjælpere. Der indkøbes sandwiches til alle tilmeldte hjælpere. 

Karin H. Hansen er ansvarlig for formiddagsholdet. Den ansvarlige + 1 mere sørger for at gøre klar med flag, beachflag, kajakker, kaffe m.v. inden kl. 10.00
Pia Jørgensen er ansvarlig for eftermiddagsholdet. Den ansvarlige + øvrige hjælpere sørger for oprydning.

Der bliver hængt en tilmeldingsliste op i klubben, men tilkendegiv gerne straks, hvis du har mulighed for at hjælpe. Man må også gerne hjælpe hele dagen, hvis man kan.

Det er sædvanligvis en herlig dag med mange gode og sjove oplevelser og masser af søde mennesker - samt lidt vandpjaskeri.

På forhånd tak for hjælpen.

 

Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen

 

 

D