Dagens Havneræs i Skanderborg forløb rigtig godt. HKK stillede med 8 deltagere.
Vi startede med kaffe og gennemgang af dagens rute og regler. Der var tændt op i brændeovnen i klubhuset, så vi blev varmet godt igennem.
Vejret var fint med solskin, dog med nogen vind fra vest. Det betød, at den første strækning bød på lidt bølger, mens resten af ruten lå mere eller mindre i læ. For roere på 10 km distancen skulle ruten tilbagelægges 2 gange.
Efter løbet blev der serveret en varm ret og imens vi nød måltidet blev der trukket lod om præmier. Igen i dag var flere HKK'ere heldige.
Det hele blev afviklet meget hurtigt, så vi var retur i Horsens allerede kl. 14.
Resultatlisten kan ses her.
Fotos kan ses på Havneræs FB-siden: https://www.facebook.com/havneraes
Sæsonens sidste Havneræs afvikles på Brabrand Sø den 6. april - tilmeldingsliste er hængt op i klubben.
De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen