Havneræs - Ry

5. december 2021 21:12 , af Pia Jørgensen

10 forventningsfulde HKK’ere mødtes søndag morgen kl 8.00 ved klubben. 5 garvede roere, og 5 friske 2021 begyndere med mod på fremmed rovand. Vi skulle til havneræs i Ry.

Der blæste en frisk og isnende kold østenvind, som gav anledning til en del snak. Men traileren blev pakket og vi begav os mod Ry.

Velankommet blev vi, efter visning af Coronapas,  budt velkommen med kaffe og friskbagte kanelsnegle, uhmm. De er jyske mestre i julehygge i Ry Kajakklub.

Som altid i Ry var der grundig info, så ingen er i tvivl om rute eller sikkerhed. Vores frygt for vind, og buler på vandet blev gjort til skamme. Ruten var lagt så grundigt i læ, at ingen oplevede udfordringer, og ingen deltagere var i vandet.

7 HKK’ere roede 5 km, resten tog den længere rute på ca. 9 km. Alle havde et godt ræs, og vi kunne runde dagen af med dejlig suppe, hygge og ikke mindst hele 4 præmier ved lodtrækningen.

Det kan kun anbefales at deltage i vinterens havneræs, der byder på god motion og hyggeligt samvær. Næste gang er søndag den 9. januar hvor vi ror på Gudenåen i Randers. Sæt kryds i kalenden, så ses vi.  

Klik her for at se resultatlisten.

 

De bedste kajak-hilsener
Claus B. Sørensen