Havneræs nærmer sig - den 4. november får vi besøg af forhåbentligt rigtig mange roere fra klubber i Jylland og Fyn. Sidste år deltog 180 i arrangementet, som foregår ved Bygholm Sø.
Vi er så heldige at få lov at låne Skovhytten, så vi kan byde roerene indenfor og tilbyde et måltid mad efter roturen. Derudover har vi lov til at bruge Roklubbens hus til omklædning og bad. Det er lidt "små" forhold, men gæsterne tager det med højt humør og glæder sig over det dejlige rovand, vi byder på.
For at vi kan få det hele til at hænge sammen, har vi brug for en del hjælpere.
Lørdag skal vi have fragtet borde, stole, køkkenudstyr, bøjer og meget andet til Skovhytten, som ligger på Schüttesvej - lige over for Roklubbens hus. Der skal lægges bøjer ud. Søndag morgen skal vi have stævneområdet gjort klar med skilte og der etableres "kontor" med udlevering af bådnumre og håndtering af eftertilmeldinger. Løbet og ruten skal præsenteres for roerne og løbet skal skydes igang - og der skal tages tider og udarbejdes resultatliste. Der skal være sikkerhedsbåde på søen. Kajakker til vores egne roere skal fragtes fra klubben til søen. Køkkenholdet skal varme og servere mad, kaffe og kage. Til slut skal alt ryddes op og alt udstyret køres retur og Skovhytten og Roklubbens hus skal rengøres.
Har du mulighed for at give en hånd med, så skriv dig på sedlen, som hænger på døren i klublokalet. Opgaverne er udspecificeret. Er der spørgsmål, så duk op på klubaftener og spørg.
Har du en arbejdsgiver, som vil sponsere nogle gaver, som vi udlodder på bådnumrene, så sig endelig til. Det bringer altid stor glæde med præmier.
På forhånd tak for hjælpen.
Mange kajak-hilsener
Pia Jørgensen