Reservation af kajakker

Der kan KUN reserveres kajak til følgende arrangementer:

  • Tour de Gudenå
  • Nationale og internationale mesterskaber
  • Havneræs i Horsens
  • Weekend- og udlandsture arrangeret af klubben

Derudover kan bestyrelsen give ret til reservation ad hoc.

 

Notater om bådønsker på tilmeldingslister i klubben er at betragte som vejledende. Først til mølle ved læsning / klargøring har råderet over kajakken.

Ved HKK’s eget havneræs er notater på tilmeldingssedlen nødvendige og  bindende, for at vi kan arrangere transport til søen. Der skal dog samtidig reserveres i Rokort, så vi undgår dobbeltbookinger. 

Der kan reserveres kajak i Rokort, når man har foretaget bindende tilmelding samt betaling - såfremt dette er aktuelt.

I forbindelse med Tour de Gudenå (TDG) har deltagere på længste rute fortrinsret med hensyn til reservation, og det kan således forekomme, at en reserveret kajak må overføres til anden roer, såfremt denne ror en længere distance. Det vil nok sjældent forekomme – måske primært K2, da det formodes, at flertallet på lang distance K1 ror i egen kajak.

Vedr. Tour de Gudenå (TDG) reserveres kajakken fra mandagen før løbet, og til/ med løbsdagen. Derved kan kajakken fredes til den pågældende roer ugen op til løbet.

Vedr. andre Rokort-reservationer, kan der reserveres efter bindende tilmelding/betaling, men reservationen gælder kun i den/de dage, hvor arrangementet foregår.

Roeren tjekker selv kajakken for fejl og mangler. F.eks. om der er nummerholder (til stævner).

Hvis noget skal repareres, aftales det med Viggo i god tid. Viggo reparerer ikke i ugen op til TDG, medmindre det er noget ekstraordinært.

 

Valg af kajak bør altid ske under hensyntagen til vejrudsigten og det aktuelle rovand, samt naturligvis realistisk vurdering af egne evner.

Reserver en kajak nedenfor eller under rokort.