Standerstrygning og vinterroning

30. september 2026 18:55 , af Pia Jørgensen

Jeg har tidligere i dag udsendt en besked via opslagstavlen, men jeg har på fornemmelsen, at den ikke er landet hos ret mange. Tilsyneladende skal man opdatere sin app for at blive notificeret om nye beskeder. Vi forsøger løbende at fejlmelde til goMember, så vi forhåbentlig slipper for disse udfordringer fremover.

Jeg sender derfor beskeden igen via en nyhed:

Glem ikke mærkedagen på lørdag, hvor vi har standerstrygning. Vær omklædt og klar kl. 9:00. Efter velkomst og aftale om valg af distancer tager vi en tur på fjorden.

Kl. 11:15 ca holder formanden tale og der uddeles pokaler mv, hvorefter klubstanderen stryges og erstattes af en vimpel.

Kl. 11:45 ca serveres kaffe og brød.

Vi håber at se flest mulige. PS. hvis man ikke ønsker at ro, kan man dukke op ved 11-tiden.

Glem i øvrigt ikke, at den 1. oktober træder vinterroningsreglementet i kraft. Er du i tvivl om reglerne, så læs her. (Du finder dem i Roer-Manualen).
Vi håber, at I alle vil holde hinanden op på at efterleve reglerne - det er for sikkerhedens skyld.

 

De  bedste hilsener
På klubbens vegne

Pia Jørgensen