Tour de Gudenå 2025

15. juni 2025 19:11 , af Pia Jørgensen

Hvis du allerede nu ved, at du ønsker at deltage i det ultimative løb den 6. september - nemlig Tour de Gudenå (TDG), så er tilmeldingen startet.

Som sidste år er det DGI, som er arrangør og tilmelding sker derfor via portalen Sportstiming - læs mere her. Herfra kan du klikke videre til tilmelding.

Vi udsender dog også en invitation via goMember med mulighed for at angive, hvilken distance man vælger at ro. Svar meget gerne på denne invitation, når du har tilmeldt dig via DGI. Dette for at vi kan følge med i tilmeldingerne fra HKK.

Der er varierende priser, alt efter om man ror distancen 25 km - 44 km eller 72 km.

Klubben yder et tilskud på kr. 200,-. Når du har betalt, send din kvittering i en mail til kassererhkk@gmail.com.  Husk at skrive dit navn og kontonummer på. Så får du refunderet kr. 200,-

Bemærk også, at man selv er ansvarlig for transport. Klubbens trailere kan naturligvis bookes - men der skal laves en transportplan. Tal gerne sammen i klubben. Vi holder desuden et fællesmøde ca. 2 uger forud for TDG. Bookning af kajakker sker efter gældende regler - læs mere her.

N.B. Årets begyndere kan - når de er blevet frigivet - deltage på 23 km og 44 km ruten,  alt efter formåen.

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen