Tour de Gudenå 2024 - tilmelding startet / tilskud

22. maj 2024 17:10 , af Pia Jørgensen

Hvis du allerede nu ved, at du ønsker at deltage i det ultimative løb den 7. september - nemlig Tour de Gudenå (TDG), så er tilmeldingen startet.

Som sidste år er det DGI, som er arrangør og tilmelding sker derfor via portalen Sportstiming - læs mere her. Herfra kan du klikke videre til tilmelding.

Vi udsender dog også en invitation via MemberLink med mulighed for at angive, hvilken distance man vælger at ro. Svar meget gerne på denne, når du har tilmeldt dig via DGI. Dette for at vi kan følge med i tilmeldingerne fra HKK.

Bemærk der er penge at spare, såfremt man er hurtig med sin tilmelding.  Der er varierende priser, alt efter om man er blandt de første 100 tilmeldinger, mellem de første 100 og 200 tilmeldinger eller efter de første 200 tilmeldinger. Desuden er priserne forskellige, alt efter om man ror distancen 25 km - 44 km eller 72 km.

Klubben yder et tilskud på kr. 200,-. Når du har betalt, send din kvittering i en mail til kassererhkk@gmail.com.  Husk at skrive dit navn og kontonummer på. Så får du refunderet kr. 200,-

Bemærk også, at man selv er ansvarlig for transport. Klubbens trailere kan naturligvis bookes - men der skal laves en transportplan. Bookning af kajakker sker efter gældende regler - læse mere her.

Det er tidligt på sæsonen at melde dette ud, men hvorfor ikke tage en hurtig beslutning, når der er penge at spare?

N.B. Årets begyndere kan - når de er blevet frigivet - deltage på 23 km og 44 km ruten,  alt efter formåen.

 

De bedste kajak-hilsener
Pia Jørgensen